7 icebreaker-øvelser, der fungerer online

Træt af støvede onlinemøder? Du kender måske eftermiddagen, hvor frokosten har lagt sig, solen skinner udenfor, og energien i skærmens små firkanter er ved at forsvinde. Her kan en icebreaker få lidt liv i mødet og lade jer møde hinanden på en anden måde.

Du behøver hverken et stort program eller en kasse med rekvisitter. Her er syv øvelser, som også fungerer online. Nogle får kroppen i gang, andre kræver opmærksomhed eller inviterer til at finde på noget sammen. Vælg en, der passer til gruppen og tiden. Forklar opgaven, og lad deltagerne tilpasse eller springe over.

1 · Fortæl noget, de andre ikke ved

Denne øvelse er god, når nye deltagere kommer ind i en gruppe, hvor flere allerede kender hinanden. Lad alle præsentere sig og tilføje en ting, de andre ikke ved.

Det kan være en yndlingsfarve, en overraskende hobby eller en lille historie fra barndommen. Deltageren vælger selv, hvor personligt det bliver. Også gamle kolleger kan få noget nyt at vide om hinanden. Giv gerne selv et enkelt eksempel først, så opgaven bliver nem at gå til.

2 · Tæl til 15

Gruppen skal tælle fra 1 til 15. Der må kun være én, der siger et tal ad gangen, og I må ikke aftale en rækkefølge. Hvis to taler samtidig, starter I forfra med 1.

Prøv eventuelt at slukke kameraerne eller dække dem med en post-it, så I ikke kan aflæse hinandens ansigter. Så kræver det ekstra opmærksomhed og tålmodighed at finde en rytme.

Tal kort om, hvilke strategier I forsøgte. Ventede nogen længe? Hvem tog initiativ? Det behøver ikke lykkes første gang for at være underholdende.

3 · Crazy eight

Her skal kroppen i gang. Bed deltagerne stille sig, så de kan bevæge sig, og vælg gallerivisning, så I kan se hinanden.

Ryst først højre hånd otte gange, mens I tæller højt. Så venstre hånd otte gange, højre fod otte gange og venstre fod otte gange. Gentag hele rækken med syv ryst, derefter seks og så videre, til I når ét ryst med hver hånd og fod.

Tempoet stiger typisk, efterhånden som runderne bliver kortere. Øvelsen kan også laves siddende og med de bevægelser, der passer den enkelte. Det vigtige er den fælles pause og lidt bevægelse.

4 · Verden har brug for

Hvilken fysisk dims har verden brug for? Opfind den sammen uden at bekymre jer om, hvorvidt den faktisk kan bygges.

Den første deltager giver dimsen en egenskab og sender den videre til en anden. Den næste begynder med »Fedt, for så kan …«, finder på, hvad egenskaben gør muligt, og tilføjer en ny egenskab.

Måske har dimsen hjul, en lomme eller en knap, der skifter farve. Byg videre på det, der kommer, frem for at lede efter den mest originale idé. Prøv med cirka 4–16 personer, som kan se hinanden i gallerivisning.

5 · Øje for detaljer

Del deltagerne i par, og lad dem se godt på hinanden et øjeblik. De kan fastgøre partnerens video, så billedet er let at se.

Den ene går kort ud af billedet og ændrer en lille detalje: flytter et ur, tager brillerne af eller smøger et ærme op. Tilbage foran kameraet skal partneren gætte, hvad der er ændret. Byt derefter roller.

Parrene kan arbejde samtidig i gallerivisning eller i separate grupperum. Alle vælger selv, hvad de vil vise. Hvis kameraøvelsen ikke passer til gruppen, kan I i stedet ændre en detalje i en fælles tegning.

6 · Skab en fortælling

Lav en historie sammen med ét ord ad gangen. Den første siger et ord, den næste fortsætter med ét ord, og sådan bygger fortællingen sig op.

I kan lade rækkefølgen opstå undervejs eller give deltagerne numre, så det er tydeligt, hvem der er den næste. Brug den sidste løsning, hvis teknikken eller gruppestørrelsen gør det svært at finde en rytme.

Vælg det ord, der falder naturligt, frem for at være opfindsom. Historien får ofte sine egne overraskelser. Bagefter kan I spørge: Lyttede jeg til fortællingen, eller planlagde jeg mit næste ord?

7 · Fælles tegning

Lav grupper på tre-fire personer, og giv hver gruppe et fælles whiteboard. Vis først, hvordan tegneværktøjet fungerer. Brug eventuelt grupperum, så grupperne kan tale sammen.

I første runde tegner I et ansigt med én sammenhængende streg. Den første begynder, og den næste fortsætter præcis dér, hvor den foregående slap. I må ikke vælge et nyt sted at starte. Lad alle bidrage.

I anden runde giver I figuren et navn ved på skift at tilføje ét bogstav.

I tredje runde præsenterer I figuren for de andre. Publikum stiller spørgsmål: Hvor gik personen i skole? Hvad arbejder personen med? Hvordan var barndommen? Gruppens medlemmer skiftes til at svare spontant og bygge videre på hinandens historie.

En god begyndelse på samarbejdet

En icebreaker behøver ikke ende med en stor pointe. Nogle gange er det nok at grine lidt og komme til stede. Andre gange giver øvelsen anledning til at tale om at lytte, give plads eller hjælpe hinanden videre.

Skal I arbejde med nye opgaver, samarbejdsformer eller AI, så lav en tydelig overgang til mødets egentlige formål. Den gode stemning erstatter ikke de samtaler og beslutninger, I er samlet om.

Vil du have hjælp til et møde eller samarbejdet i dit team? Lad os tale sammen om facilitering og teamudvikling.